Klubben

Velkommen

til Hvidovre Kajakklubs hjemmeside. Her kan du få oplysninger om klubben, læse mere om vores børne- og ungdomsafdeling og vokseninstruktion, se billeder fra klublivet – og meget mere.

Bemærk at noget af indholdet kun er tilgængeligt for medlemmer.

Hvidovre Kajakklubs vision:
Hvidovre Kajakklub er for alle og er en rummelig, bredt forankret klub på tværs af alder, køn og elite/bredde. Vi er ambitiøse og ønsker, at vores elite får os til at være blandt de 10 bedste kajakklubber i Danmark ved stævner. For at opnå det værner vi om det sociale sammenhold. Det giver folk endnu mere lyst til at træne i klubben og blive så gode kajakroere som muligt – og deltage i klubbens liv til hverdag og til fælles arrangementer. Det sociale fundament og gode resultater skal også sikre klubbens ry over for kommunens fritidsmyndigheder og byens borgere som et vigtigt aktiv i lokalsamfundet. Trivsel, aktivt fritidsliv, ambitioner og livsglæde er fire kerneværdier.

 Sponsorer

Byvaaben_Reflex_175x60         dansprint_ico_trans      Amager_Smeden


Hvidovre Kajakklub

Ligger i Hvidovre Havn med direkte adgang til Kalveboderne, Københavns kanaler, Køge Bugt og Kongelunden – og noget af Danmarks mest varierede rovand.

Vi er godt 300 medlemmer med elite-, børne- og ungdomsroere samt motionsroere i alle aldre. Vi lægger vægt på et godt socialt miljø, træningsforhold også med indendørs træningsrum samt vores kaproning for alle om onsdagen med efterfølgende grillmiddag. Hertil sideaktiviteter som motions- og skiløb om vinteren.

Vores historie går over mange år tilbage, idet vi begyndte som Kajakklubben Sønderstrand i 1927. Klubben kom siden ud i et træskur i Hvidovre under navnet Hvidovre Kajakklub. I dag har vi et dejligt klubhus med bad, solvarme, træningsfaciliteter, garager til kajakker, reparationshus og klublokale til fester og sammenkomster.

I 2019 deltog klubben i et projekt under idrætsrådet om havnens udvikling, og et dokument om klubben og om vores ideer om havnes udvikling kan læses her