Nyheder

Dato: 21. november 2010

To samlinger på én weekend: Lisa, Emma og Fortius-pigerne

I weekenden den 13.-14. november blev der i DKF-regi afholdt to samlinger for piger/kvinder, og Hvidovre Kajakklub var repræsenteret med roere til dem begge.

DKF havde som en del af brutto- og landsholdsaktiviterne inviteret udvalgte roer til U18/U23 pige/damesamling på baggrund af sæsonen 2010 samt den tidligere afholdte test-samling. HvK havde to roere med til denne samling: Lisa Stuart Rørhauge og Emma Broberg, der begge har vist rigtig gode resultater som eliteroere i 2010.

Samtidig blev der i Maribo afholdt en pigesamling for de yngre piger, der har været med til DM i 2010. De tre Fortiusroere Simone Andersen, Louise Starling-Juhl og Anna Grothe var med fra Hvidovre Kajakklub. På samlingen blev der lavet alle mulige alternative discipliner så som rapelling og orienteringsløb i Maribo.

/NM

lisa guld-l.jpg emma sølv.jpg