Nyheder

Dato: 19. juni 2009

Kajakklubbens unge vandt børnekajak

Danske Bank Cup i Sundby Kajakklub blev en lille triumf for en ny generation roere, hvoraf flere ikke havde været til stævne før.

Hvidovre Kajakklub har i flere år gjort sig gældende i toppen blandt juniorer, og klubben er helt på  det rene med, at en ny generation af ungdomsroere nu må overtage pladserne. Sidste weekends team var præget af opgaven. Efter de første måneder på vandet i den nye sæson skulle de fleste af ungdomsroerne til stævne for første gang ved Danske Bank Cup ved Sundby Kajakklub.

For flere af dem var det tilmed helt nyt at sidde i en toer-kajak, men de gik til opgaven med begejstring og gå-på-mod. Der var store personlige sejre, selvom klubben ikke fik placeringer i alle løb. Til gengæld var der nok topplaceringer til, at klubben samlet kunne gå hjem som vinder af udlodningen af den eftertragtede børnekajak, som klubben i høj grad kan bruge i det erklærede mål at holde gang i fødekæden til eliteroningen.

Blandt topplaceringerne var der en i 200 meter stafet U12, hvor Jannick Andreasen (98)

fra Hvidovre Kajakklub bronzemedalje, og i 200 m stafet U14 fik Casper Andreas Pouplier (95)

guld og Jakob Theodor Åkerman Nielsen (95) fik bronze. Hertil fik Louise Starling-Juhl (96)

også opnået en bronzemedalje.

Dermed blev det en god dag med godt vejr og god stemning, hvor stævnedeltagerne - heraf 40 børn - hyggede sig sammen, og med børnekajakken som trofæ er motivationen klar til at deltage i flere stævner.