Vil du starte på et instruktionshold og blive medlem?
Hvis du er parat til at indgå i kajakfællesskabet "Hvidovre
Kajakklub", som ikke kun er et uddannelsessted for kajakroning (det
er vi også), men vi kan ikke sammenlignes med et fitnesscenter med
lønnede ansatte, da vi er en sportsklub på frivillig basis, så er vi
måske noget for dig. Udover du skal være parat til at indgå i
fællesskabet forventer vi også, at du vil deltage i klubbens sociale liv
og hjælpe til, hvis der er behov for det.
Er du stadig interesseret i at begynde på et instruktionshold i
Hvidovre Kajakklub, vil vi anbefale at du læser siderne omkring
instruktion grundigt igennem (se menuen til venstre), inden du tilmelder
dig. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du skulle havde flere
spørgsmål.
Frigivet fra en anden kajakklub?
Hvis du er blevet frigivet/friroret fra en anden kajakklub under Dansk
Kano- og Kajakforbund skal man ikke igennem endnu et instruktionsforløb
for, at blive medlem. Du skal kontakte os (Søren og/eller Peter), hvor du
så bliver indmeldt efter en gennemført og bestået entringsprøve, der
bliver krævet af alle nye medlemmer pga. klubbens sikkerhedspolitik. Du
kan kontakte os her.